Hjertets sidste formørkelse

Hjertets sidste formørkelse er en poetisk rejse gennem kærlighedens, tabets, erindringens og håbets mest intime områder.

Mellem følelsesmæssige formørkelser og glimt af forløsning omsætter José Monteiro dybe følelser til vers, som bevæger sig mellem såret og lyset.

På disse sider opstår hvert digt i mødet mellem skygge og længsel, mellem stilhed og hjertets vedvarenhed.

Her er savn, desillusion, lidenskab, fravær og modstand. Og her er forsøget på at forstå, hvad der bliver tilbage, når kærligheden skifter form.

Mere end en digtsamling er dette værk et følelsesmæssigt kort over et menneske, der har følt intenst og valgt at gøre disse spor til sprog.